Interview med borgerne i Åsted

af Trine Rytter Andersen, kunstkritiker og kurator

Jeg møder Hanne Bavnsgaard, Tove Lillian Prüsse Gravesen, Simone Bech, Bodil og Helge Pinholt og Bo Futterrup på Pinholdts gård i nærheden af Åsted. Vi samles under parasollerne til et veldækket kaffebord foran stuehuset og i læ af buske og træer på deres store gårdsplads.

Borgerne præsenterer sig MEGET grundigt for at vise deres kompetencefelt og understrege deres tilknytning til området – grundigt forkortet herunder: Bo Futterup; selvstændig med eget firma i Åsted by, lokal og gift med tilflytter. Hanne Bavnsgaard; tidligere ansat på møbelfabrikken i byen, nu dagplejemor, lokal og gift med ditto. Bodil og Helge Pinholt; driver eget firma fra gård nord for Åsted. Begge er lokale. Tove Lillian Prüsse Gravesen; tidligere leder i hjemmeplejen, sammen med sin mand tilflyttet egnen. Simone Bech; tidligere sygeplejerske, tilflytter, selvstændig og gift med en lokal landmand.

Alle gode gange tre!
Vores umiddelbare respons på Grasslands var sådan set helt lavpraktisk – det lød spændende. Det ville vi gerne støtte. Vi er generelt åbne for nye tiltag. To gange tidligere har der været lignende tiltag med byforskønnelse og fokus på livet i landdistrikterne, dog uden den store effekt, så med Grasslands sagde vi: ”alle gode gange tre”.

Alligevel herskede der en del fordomme om ’de der kunstnere’, og der var lidt for mange rygter i starten. Vi kendte jo også alle nogen i Selde og vidste lidt for godt, at deres kunstprojekt ikke lige var landet hos de lokale. I starten skulle vi lige finde ud af, hvordan det hele skulle fungere, og vi kom derfor lidt haltende i gang: På den ene side ville vi have indflydelse, og på den anden side havde mange af os samtidig en antagelse om, at der lå en ’drejebog’ klar til os, og i så fald ville det nemlig ikke have nogen interesse for flere af dem, der var troppet op til den indledende fase. Men det viste sig jo, at pointen var, at drejebogen skulle vi selv til at udarbejde. Det blev til flere møder og en workshop om Åsteds DNA, hvortil vi fandt gamle billeder frem fra arkiverne, og folk med aner fra Åsted og omegn kom og supplerede med private fotos. Dette førte til ideen om gavlmalerierne.

Hvert gavlmaleri en fest
Gavlmalerier på husene! ”Dét er der da ingen, der vil lægge hus til”, var vi mange, der tænkte. Men det var der sørme, og nu vokser det og mange flere vil gerne lægge mur til nye billeder.

Hele byen har jo oplevet, hvordan det hver gang er en fest at lave dem om aftenen med alt, hvad dertil høre af projektørlys, samarbejde, materialer, arbejdskraft og dertil øl, rødvin, kaffe og kage. Sikken en stemning der har været! Også når det regnende, og vi måtte hjælpes ad med at finde på kreative løsninger, så vi kunne male i tørvejr. Det allerbedste er nok, at det er fuldkommen legitimt bare at troppe op og glo og være nysgerrig, når malerierne bliver til. På den måde kan ALLE være med, stemningen spreder sig til hele byen og folk, der kommer kørende forbi stopper op og spørger: ”Hvad foregår der her?” Nogle parkerer, står ud og bliver hængende. Da vi malede ’gravkoen’ kom nogle folk på vej hjem fra Kulturmødet på Mors forbi, de bremsede hårdt op, bakkede og ville vide, hvad i alverden vi havde gang. Det var skægt!

Nyt liv - nyt perspektiv
Den proces, som Grasslands har sat i gang, har fungeret som et ’BOOST’ for landsbyen Åsted! Især for den ældre generation. Vi har fået genoplivet historier fra tidligere: nogle deltager med deres egen historie, andre som modtagere af den gode historie for stedet her. Vi har fået noget at være fælles om igen. Og ikke mindst: vi har fået muligheden for at være med til at pifte byens look op, endda på en lærerig og sjov måde. Det har smittet, og skabt involvering især for de, der var flyttet til og er på vores alder. Her kom der noget vi kunne være fælles om, både ønsket om forskønnelse og interessen for det tidligere liv i byen.

Vi fik en aktiv mulighed for at være med til at ændre på de holdninger og fordomme, der hersker visse steder om begrebet ”Udkantsdanmark” og det at bo på landet. Og især også den sådan mere lokale skepsis a la: ”kommer du fra Åsted af? Der kan man da ikke bo!” fik sig en på hattepullen, da gavlmalerierne blev til virkelighed.

Positiv opmærksomhed
Den helt store gevinst for den lille by er den pænere omtale, der nu er kommet fra anden side. Dette smitter af på os selv naturligvis og også på omtalen Åsted får i hele lokalegnen. Vi driver også en Facebookside: Gavlmalerier i Åsted, som også får rigtig fin opmærksomhed.

Rural Forum – en kæmpe overraskelse
Rural Forum var en fantastisk oplevelse. Vi var inviteret til at deltage, hvilket mange af os gjorde, og med et fantastisk udbytte. Vi anede i virkeligheden slet ikke, hvad det var, vi var med til at arrangere. Det rent praktiske det havde vi langt mere styr på end på, hvad de udefrakommende kunstnere og forskere bidrog med. Vi kastede os bare ud i det og hjalp hinanden på en god måde, mens det lidt efter lidt gik op for os, hvad det var, der var gang i. Tænk sig at her på middelalderborgen Østergård i Åsted, var der samlet folk fra ni lande (inklusiv en EU-kommissær) til drøftelse af udviklingen i landdistrikterne. De workshops, vi deltog i, gav os bare så meget ny viden og input – ja vi blev helt høje.

Nogle helt særlige fremmede
Det er vigtigt for os at sige, at det, at der kommer to fremmede og faciliterer det her med penge, gode forbindelser til diverse myndigheder og et større perspektiv, er altafgørende. Vi ville aldrig have turdet give et sådant mandat til ’en her fra byen’, som havde vovet at stille sig op på en ølkasse og sige ”denne vej gutter”. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det ikke kun er os, der har lært noget af processen: spørg bare Lene og Birgitte om ikke også de har lært et par ting undervejs.