Introduktion til nyt bytorv i Junget

af Lene Noer og Birgitte Ejdrup Kristensen

Junget har gennem de seneste ti år fået nedrevet hele sin oprindelige bymidte, i alt syv huse, som tidligere rummede byens naturlige mødesteder som bager, købmand, kiosk, træskomager og vognmandsfirma. Med en bar plet til følge, som borgerne i Junget i fællesskab har omdannet til en lille grøn oase.

Vores idé var sammen med borgerne at bygge noget nyt af murstenene fra de nedrevne huse, at transformere noget som havde mistet sin værdi (de usælgelige huse) til noget nyt. Vi ønskede at undersøge, om vi ved at rette vores opmærksomhed, tid og kræfter mod noget, som man ikke længere anså, som værende værdifuldt, ville være i stand til at genoplive en svunden værdsættelse og dermed også en del af en svunden stolthed omkring livet på landet.

Vi ønskede at inddrage byens borgerne, som jo ville blive et eventuelt kunstværks kommende brugere, i beslutningen om, hvad der skulle bygges af stenene fra husene. Det skulle vise sig ikke at være let. Vores oplæg til borgerne var, at vi brugte stenene som belægning. At vi sammen brolagde et nyt bytorv med murstenene fra husene, hvor alle ville kunne være med til at sætte deres personlige præg på mønstret.

På mødet, hvor forslaget skulle præsenteres, var der kommet et ekstra punkt på dagsordnen; Byens andelsbrugs skulle lukke. Stemningen var mildest talt dårlig, og mange, som ikke tidligere havde været en del af processen, mødte nu op for at diskutere lukningen af brugsen. Stemningen smittede kraftigt af på modtagelsen af forslaget samt budbringerne. Det faldt kort sagt ikke i god jord, og vi kørte fra mødet nærmest i chok over den behandling, vi havde oplevet.

Efter at have sundet os gevaldigt, genoptog vi dialogen med borgerne i et forsøg på at finde et kompromis, som både tilfredsstillede borgernes ønsker og vores kunstneriske ambitioner og forpligtelse. Hårdt presset blev der skabt omend ikke enighed så momentum for at bygge et nyt bytorv, som blandt andet skulle rumme et overdækket spisested, et udsigtspunkt og en bålplads. Et nyt mødested midt i byen, hvor der nu var god plads. Bytorvet skulle bygges af murstenene fra de nedrevne huse, og kunsten skulle udgøre kittet, både i konkret betydning i forhold til at sætte murstenene sammen på en ny måde, men også i overført betydning i forhold til at forsøge at genskabe landsbyfællesskabet.

Vi stod nu overfor en opgave af en noget anden karakter, end vi først havde forventet. Der var konstruktive udfordinger, sikkerhedsspørgsmål, arbejdstegninger til håndværkerne for ikke at snakke om, hvordan vi fik et grillsted og et kunstværk til at gå op i en højere enhed. Vi ansøgte Realdania om økonomisk støtte til at løfte denne opgave og blev finansieret af programmet ’Mulighedernes Danmark’. Vi havde allerede finansiering fra Statens Kunstfond, og Skive Kommune bidrog med midler fra Landsbypuljen og den lokale Spar Bank Vest gik også ind i projektet. Så nu var det bare at gå i gang. Vi indledte et samarbejde med Cubo Arkitekter, som ud over input til udformningen af bytorvet også kunne hjælpe os med de praktiske opgaver. Det blev et godt og frugtbart samarbejde mellem alle parter. Med ildsjælen Ulla Simonsen i spidsen indgik Jungetborgerne en tiårig låneaftale af arealerne med Skive Kommune. Borgerne blev det nye bytorvs formelle ejere og påtog sig vedligeholdelssespligten over en tiårig periode med lidt hjælp fra kommunen.

I sommeren 2017 gik arbejdet med at bygge bytorvet i gang. De erfarne murer Hans og Brian, far og søn, vendte hver en ujævn mursten og fik den smukt passet ind i de fire runde former på hver fem meter i diameter. I september stod bytorvet så godt som færdigt. Byen holdt en stor indvielsesfest, hvor borgmesteren i Skive, repræsentanter fra Realdania, Statens Kunstfond og Ulla Simonsen holdt taler, Salling Camping sponsorerede pølser og sodavand, og det lokale cateringfirma Charlottes kødgryder leverede champagne og pindemadder.

Som en borger gjorde opmærksom på, havde han regnet sig frem til, at det var fyrre år siden, der sidst havde været en byggeplads i Junget. Og det er heller ikke hver dag, at ’dem’ fra de andre byer deltager i en lokal festlighed i Junget. Stoltheden og måske også overraskelsen var til at tage at føle på.

Nu står bytorvet der så. Bygget af mursten, som står og hvisker om alle de hændelser, husene gennem tiden har lagt ’ører’ til. Om bytorvet vil blive brugt og komme til at udgøre rammen for en fornyet fællesskabsfølelse i byen. Eller om det vil stå ubenyttet hen, så bytorvet kommer til at stå som et efterladt monument i landskabet, når byen er borte, kan kun fremtiden vise.