Tekst fra udgivelsen
Grasslands

←  tilbage til projekt

Introduktion til murmalerier i Åsted

af Lene Noer og Birgitte Ejdrup Kristensen

Åsted var helt klart den mest trængte landsby i Fursund. I nyere tid kun berømt for sine forfaldne huse med en borgerskare af de mest forskellige mennesker, man kan forestille sig. Men også de mest kreative og engagerede i hele projektet. Ideerne væltede frem.

Vi havde besluttet at afprøve en lidt anden strategi i Åsted, nemlig at invitere en række danske og udenlandske kunstnere til et tre uger langt symposium. Kunstnerne var inviteret til at skabe kunst under den overordnede titel Radius. Radius konceptet er udviklet af den hollandske teater- og billedkunstner Sjoerd Wagenaar og går ud på, at invitere kunstnere til at arbejde med udgangspunkt i et landområde med en radius på en kilometer. I dette tilfælde med centrum midt mellem gl. Åsted og Åsted.

Foto: Kurt Nielsen

Et af projekterne under Radius var den irske kunstner Deirdre O’Mahonys projekt Groundworks, som var en genoplivelse af forsamlingshusets arkiv over livet i Åsted igennem 50 år - eller mands minde. Udgangspunktet for projektet var, at borgerforeningen for nyligt havde opgivet forsamlingshuset og solgt det.

I første omgang kom Deirdre til Åsteds forsamlingshus for at indsamle materiale sammen med borgerne til et uformelt arkiv. Ugen begyndte med en noget tynd tilslutning. Men så mødte Åstedborger Bjarne Strøm op med en række scrapbøger med avisudklip om begivenheder byens historie, som han ved et tilfælde havde reddet fra fortabelse. Og for hver dag der gik, kom der flere og flere med egne scrapbøger og fotos af landsbyens fælles liv. Billederne blev sorteret tematisk af Bjarne Strøm og hængt op på forsamlingshusets vægge. Hele udstillingen blev offentliggjort den sidste aften under indtagelse af Irish Stew, og salen var fuld!

Billederne åbnede for mange dialoger og fortællinger, hvilket i sig selv var hele formålet. Men så kom Simone Bech med en idé, der satte Deirdres oprindelige koncept på et helt andet spor: Hvorfor ikke bruge billederne fra avisudklippene og de private albums til gavlmalerier, siden Åsted nu havde så mange malede af slagsen, og så ville arkivet også få et konkret formål.

Dette forslag var der straks bred opbakning til, og da Deirdre næste gang kom tilbage til Åsted, handlede det denne gang om at lære at omsætte fotos til murmalerier og at afprøve ideen af på Åsteds forladte møbelfabrik. Simone gik i gang med at spørge ejerne af egnede huse i Åsted, om de ville lægge mur til, og overraskende mange sagde ja. Under en festlig middag med gammeldags hjemmesmurt smørrebrød blev de billeder, der skulle opføres på murene, valgt af borgerne ved afstemning.

I august gik murmaleriet for alvor i gang denne gang under ledelse af den costaricanske billedkunstner Leonardo Sagastuy Solis. Samtidig ankom de øvrige kunstnere til den gamle skole i Åsted og Radius gik i gang med deltagelse af Sjoerd Wagenaar, hans assistent Tara Horweeg, skuespillerne Linda og Mattias Straub fra Tjekkiet og Tyskland og billedkunstner Line Sandvad Mengers fra Danmark. Vi slog dørene på den Gl. Skole op for alle der havde lyst til at komme, borgerne arrangerede grill-aftener hos os og børnene fra landsbyen fik deres eget malerværksted og små malerkurser når der var tid. I løbet af august sluttede borgere fra hele Fursund sig til.

Foto: Kurt Nielsen

Ideen bag Radius var, at kunstnerne skulle sætte området under lup og grave historier, artefakter mv. frem ud fra parolet ’grav hvor du står’ (Dig Were You Stand). Næsten hver aften mødtes landsbyens borgere, symposiets deltagere og tit også andre nysgerrige omkring gavlmalerierne. Hver dag blev de undersøgelser, kunstnerne havde foretaget, vist i videoform på murene ud for gavlmaleriet, og borgerne blev på den måde præsenteret for deres eget sted set med den udefrakommendes blik.

Der blev serveret kager og drikkevarer og stemningen blev stadigt mere festlig som murmalerierne skred frem og de udøvende borgeres færdigheder og mod tog fart. Og de maler endnu i den lille by med blot 34 huse. Og på den måde bringer de byens identitet, den fortælling de selv har valgt, ud i byrummet og gør den synlig for såvel dem selv som for de mange besøgende, som er begyndt at opsøge gavlmalerierne.