Interview med borgerne i Thorum

af Trine Rytter Andersen, kunstkritiker og kurator.

Jens Kristian Kristensen (Kesse) graver Thorum og Junget Kirker og formand i borgerforeningen, Erik Høgh pensionist tidl. slagteridisponent i Skive og formand for Thorum Gamle Købmandsgård. Begge bosat i selve landsbyen.

Mødet finder sted i Thorums gamle Købmandsgård, som nu efter renovering, rummer haveanlæg, Lokalhistorisk Arkiv, snedkerværksted, smedje og aktivitetshus. Efter nogle minutters venten i sommerblæsten ude på den store perlegrusbelagte p-plads, opgiver vi mødets tredjemand, og beslutter at gå inden for i fællessalen, hvor samtalen efterfølgende finder sted over et par kolde lokale sodavander.

Den dumme kunst i selde
Vi havde jo haft lejlighed til på afstand, at følge processen i Selde, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at ikke meget af det ’dumme kunst henne i Selde’, faldt i vores smag. Så da Grasslands henvendte sig til os, var vi på tæerne, for vi ville ikke være med til hvad som helst. Vi ville have indflydelse.

Vi var allerede i fuld gang
Det hænger naturligvis sammen med, at vi længe har været i gang med at omdanne købmandsgården, som vi sidder i nu, mens vi taler. Stedet er blevet renoveret og fungerer som aktivitetshus for byens borgere. Samtidig var ideen til Byskoven faktisk allerede på plads, inden vi nåede frem til, at det skulle være den endelige løsning. På den baggrund var vi ikke interesserede i at Grasslands skulle sætte en helt ny og anderledes dagsorden, vi ville gerne udvikle det, vi allerede var godt i gang med. Så i begyndelsen var der en del modstand, mange fordomme, og det var ikke let for Grasslands at kommunikere deres abstrakte tanker til sådan en flok praktikere som os.

Ham der tyskeren
Men vi er jo ikke døve, og lige så stille begyndte vi at lytte til hinanden. Alt den snak om ham der tyskeren (Joseph Beuys) og egetræerne og basaltstenene i den der by (Kassel) i Tyskland, hvor de afholder en eller anden verdenskendt kunstudstilling (Dokumenta) gav trods alt vind i sejlene, og vi tilsluttede os lidt efter lidt også ideen om egetræerne og basaltstenene, der skulle fungere som markør for byen ude ved hovedvejen.

Kunsten at binde tingene meningsfuldt sammen
Nå men vi nåede altså langt om længe frem til beslutningen om at der, foruden basaltstenene og egetræerne, i samarbejde med Grasslands skulle arbejdes videre med etableringen en byskov på et stykke jord i Thorum. Da de to ideer blev bundet sammen, blev samarbejdet en ’win-win-situation’ og tingene begyndte hurtigt at tage form: Stadsgartneren Alex Larsen i Skive kommune havde allerede lavet tegninger og en plan for fordeling af 14 forskellige træsorter. Nu kom der pludselig skub i tingene, og mange mennesker kom til, og jorden blev gjort klar uden problemer og landmændene hjalp beredvilligt til, alt hvad de kunne. Alle kunne se ideen, så der var bare fuld opbakning. Udplantningen af de mange træer skulle være foregået ved håndkraft, men Hede Danmark kom på banen og plantede med makiner de 7000 træer i en ruf. Indvielse d. 4. august var en helt fantastisk dag. Der var 125 mennesker om eftermiddagen og 50 om aftenen, selvom det var møgvejr!

En ny situation
Byskoven bidrager allerede nu, hvor den er ung og ikke fylder så meget, med skønhed. Den er ’kultiveret’ og i nærheden af forsamlingshuset. Der er ’trafik’ i området nu. Folk går ture med familien på fødselsdage, man sidder på bænkene og sludrer og nyder det. Det skete ikke før. Processen omkring forvandlingen af Thorum Gamle Købmandsgård startede helt tilbage i 1995, huset åbnede i 2000, og det var starten på et bedre fælleskab i byen. Skoven er en naturlig forlængelse heraf.

Noget at grine af
Vi synes nok fortsat at kunsten er lidt højttravende, og at det internationale er dyrt besværligt og ikke nødvendigvis godt. Men kunsten har alle steder bidraget med noget nyt, en forandring som er mærkbar. Den har også bragt fornyet kraft til Revyen, der nu tiltrækker hele oplandet, fordi kunstens udbredelse her på Fursundegnen har gjort, at der er noget at grine af og forundres over!