Interview med borgerne i Selde

af Trine Rytter Andersen, kunstkritiker og kurator

Mens jeg laver interviews, bor jeg hos Margrethe Møller, som er en central figur i forbindelse med den ’områdefornyelse’ som i 2013 førte til at seldefolkene kontaktede Aarhus Kunstakademi for at få hjælp til at gå i lag med kunsten. Henvendelsen medførte at Birgitte Ejdrup Kristensen og Lene Noer blev ansat som projektledere, og at Birgitte skabte kunstværket ”Skivevej 13”, som i folkemunde er blevet døbt ’Soklen- en platform for fremtiden’.

Følgende tekst er skrevet på baggrund af samtaler med Margrethe Møller, pensioneret lærer og Bjarne Christensen, tidligere murer og sjakbajs for det frivillige team af lokale murere, som udførte skulpturen ”Skivevej 13”.

Det giver ikke rigtigt mening at tale om Grasslands uden også at pege på nogle centrale forudgående begivenheder: Først og fremmest de processer som på foranledning af midler fra Skive Kommune til ’områdefornyelse’, førte til at borgerne i Selde besluttede at satse på kunstneriske løsninger frem for ’bede og hække’.

Dernæst har galleri Da Wintis mangeårige placering i Selde og Herman og Gunhilds samarbejder med professionelle kunstnere bidraget til, at vi i Selde lige så stille er blevet fortrolige med kunstnere og kunst. Vi tror ikke at byen med så stor opbakning ville have inviteret Birgitte og Lene til at iværksætte det første kunstprojekt i byen og dernæst sagt ja tak til at blive Skulpturlandsby, uden den prægning som Herman med sin kunstinteresse og sine aktiviteter i byens hjerte, har været katalysator for.

Vores eget initiativ
I 2013 mødte mange seldeborgere derfor Birgitte og Lene med åbenhed og spændt forventning. Naturligvis var der andre borgere, som enten var ligeglade eller som havde behov for at tilkendegive deres mishag, når kunsten ikke lige harmonerede med deres personlige kunstopfattelse. Hele processen omkring inddragelsen og nedrivningen af huset ’Skivevej 13’ medførte en lang række kaffemøder med de to projektledere naturligvis, men også med studerende fra Aarhus Kunstakademi, som var involverede i projektet og bidrog med midlertidige stedspecifikke værker med afsæt i huset og dets historie. Det var en langstrakt men også intens proces, som indeholdt en mængde større og mindre forhandlinger af såvel konceptuel og praktisk karakter. At få byens indbyggere til at mødes omkring den form for kunstnerisk tilblivelse kræver en stor portion tålmodighed fra begge parters side, ligesom det er nødvendigt over tid at etablere et gensidigt tillidsbasseret forhold – relationerne spiller simpelthen en afgørende rolle. Der findes derfor ingen nagelfast formel for, hvordan det lader sig gøre at etablere et vellykket borgerinddragende kunstprojekt, for det er - på godt og ondt - fuldkommen afhængigt at de mennesker, som stiller sig til rådighed for processen. De der brokker sig og laver vrøvl er også en del af billedet og sådan er det nødt til at være, rummelighed er kodeordet.

At rykke ved kunstforståelsen
Selve værket Skivevej 13 eller Soklen, som vi kalder den, har da også delt byen i to: de, som synes, at det minimalistiske udtryk er ’for lidt’ og ’for grimt’, og de, som køber værkets nedbarberede præmis og ser soklen som en art grundsten – en scene for byens fremtid.

Men alt i alt har det været en positiv og gensidig lærerig proces, som har involveret mange af byens borgere på forskellige måder og niveauer. Der er ingen tvivl om at kunsten er central i bybilledet og i vores bevidsthed nu. Der er også blevet rykket ved kunstforståelsen rundt omkring, og det er rigtig fint.

Nysgerrighed fra sidelinjen
Grasslands anden fase har ikke involveret os i lige så stor grad som i de tre andre landsbyer, fordi det netop var meningen, at kunstprojektet i denne fase skulle brede sig ud fra Selde til nabobyerne og på den facon bidrage til at styrke den fællesidentitet, vi har her på Fursundegnen. Vi har naturligvis fulgt Grasslands med stor nysgerrighed og har da også kunnet fornemme, at der har været forskellige tilgange og holdninger til projektet i de tre nabobyer, som har afstedkommet en række udfordringer for Birgitte og Lene undervejs – det afspejler de tre meget forskellige resultaterne jo sådan set også.

En ny egnshistorie spirer frem
Deltagelsen af borgere fra alle fire byer i Rural Forum var med til at åbne op for dialogerne mellem os og bidrage til en bredere forståelse af, hvordan kunst og forskning kan indgå i udviklingen af lokalområder som vores.

På den måde har Grasslands medført en større åbenhed og gensidig nysgerrighed mellem de fire bysamfund. Alle møderne både de idégenererende og de lavpraktiske har bragt os tættere på hinanden og givet os en række fælles oplevelser og udfordringer, som efterhånden begynder at skabe egnshistorie og identitet.